Hollywood28. februar 2015

Legendarisk Star Trek-stjerne død

Tidligt fredag morgen døde den amerikanske skuespiller Leonard Nimoy.
Leonard Nimoy er død.
Leonard Nimoy er død.
 Foto: All Over




Han var kendt og elsket som den fantastisk logiske og analytiske forskningsofficer Mr. Spock i science fiction-serien "Star Trek".

Tidligt fredag morgen døde den amerikanske skuespiller Leonard Nimoy. Han blev 83 år gammel. Det skriver The New York Times.

Leonard Nimoy døde i sit hjem i Bel Air i Los Angeles efter at have kæmpet med en alvorlig lungesygdom igennem længere tid.

LÆS OGSÅ: Se video: Har "Star Trek"-gadgets for millioner

Den populære skuespiller fortalte selv sine fans om sygdommen i et indlæg på det sociale medie Twitter den 14. januar 2014.

- Jeg holdt op med at ryge for 30 år siden. Det var ikke tidligt nok. Jeg har COPD (Chronic obstructive pulmonary disease), skrev han og kvitterede med sin kendte Star Trek-hilsen:

- Live long and prosper (lev længe og få medgang).

I rollen som Spock. (Foto: All Over)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/0a5b2b46b9c941aba6184018c8c334e8.jpg



Ud over sin mangeårige rolle i "Star Trek" nåede Leonard Nimoy også at instruere flere spillefilm. Heriblandt den populære komedie fra 1987 "To mand og en baby", der har Tom Selleck og Steve Guttenberg i hovedrollerne.

LÆS OGSÅ: Hollywood i chok: Robin Williams død

Desuden instruerede Leonard Nimoy to ud af de til dato 12 Star Trek-film.

Leonard Nimoys enke Susan Bay Nimoy bekræftede dødsfaldet til The New York Times fredag.

Sponsoreret indhold