Hollywood17. februar 2019

Lady Gaga får ryg-tatovering, der hylder “A Star Is Born”

Lady Gaga fremviser nu sine seneste tatoveringer, der blandt andet tæller nogle noder og en stor tatovering på ryggen, der er en hyldest til filmen ”A Star Is Born”, hvor hun spiller hovedrollen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/a_star_is_born.jpg
 (Foto: MEGA)

Lady Gaga har på det seneste gjort sig ganske positivt bemærket efter hovedrollen i musikfilmen ”A Star Is Born”.

Her spillede hun den spirende musiker Ally, der hele sit liv har fået at vide, at hun var for almindelig – og for grim – til at slå igennem.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/lady_gaga_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Lady Gaga vandt prisen ”Best Original Song” for sangen ”Shallow” under Golden Globe i år. Foto: MEGA

Rollen har sikret hende uanede roser fra anmelderne, ligesom hun er blevet nomineret til flere prominente priser.

Og rollen har da også sat sine fysiske spor hos den 32-årige sangerinde – sådan helt bogstavelig talt.

Lady Gaga afslører således på sin instagram-profil, at hun har fået lavet en tatovering på ryggen som hyldest til filmen.

Tatoveringen, der rækker hele sangerindens rygrad, viser en rose, der breder sig op ad ryggen. Rundt om rosen har hun fået tatoveret ordene ”La vie en rose ”, som også var en af de sange, som Lady Gaga sang i filmen ”A Star Is Born”.

Desuden fremviser Lady Gaga også en perlerække af andre tatoveringer, som hun netop har fået. Blandt andet et på armen, der viser noderne G-A-G-A.

Sponsoreret indhold