Kyssede med Meghan Markle: Nu er Patrick J. Adams blevet far til tre

LÆS OGSÅ: Patrick J. Adams deler nøgenbillede af Troian Bellisario
Patrick J. Adams blev for alvor kendt, da han landede en rolle i hit-serien "Suits", hvor hans karakter kyssede løs på selveste Meghan Markle.
I privatlivet er det dog en anden kollega, Troian Bellisario, der blandt andet er kendt fra serien "Pretty Little Liars", som han kysser med, og det har de nu gjort så godt, at de har fået deres tredje barn.
Det afslører han med et billede på Instagram, hvor han viser både sin egen og det nyfødte barns hånd.
- Taget. Du er den, har han skrevet til billedet, der altså ikke afslører noget om kønnet på det nyeste familiemedlem.
44-årige Patrick J. Adams og 40-årige Troian Bellisario har også datteren Aurora på syv år samt sønnen Elliot på fire.
Sarah Rafferty og Ashley Benson, der hver især spillede med i netop "Suits" og "Pretty Little Liars" er blandt de mange, der i kommentarsporet jubler over familieforøgelsen.
Sidste år valgte Patrick J. Adams, i anledningen af hustruens fødselsdag, at dele et ganske særligt billede.
Her lå hun splitternøgen ved poolen.
- Jeg ved ikke, hvordan du gør det hele, eller hvordan jeg har været så heldig at få lov til at gøre det sammen med dig, men jeg tager enhver dråbe, jeg kan få, skrev han.