
Kylie Jenner og Timothée Chalamet er det hotteste par i Hollywood: Nu reagerer ekskæresten Eiza González

LÆS OGSÅ: Timothee Chalamet bag kameraet? Kylie Jenners frække badeferie
Hvad synes du, om du ekskærestes nye flamme?
De fleste ville nok undvige spørgsmålet, men ikke Eiza González. Den mexicanske skuespillerinde valgte i stedet at rose både sin ekskæreste Timothée Chalamet og hans nye kærlighed, Kylie Jenner, i et interview med Cosmopolitan.
- Jeg er besat af dem, og jeg elsker Timmy, lyder det direkte svar fra den 35-årige skønhed i et klip, der er blevet delt på YouTube.
- Han er den mest talentfulde, sødeste - helt ærligt, sødeste fyr - og jeg er bare så stolt af at se ham klare sig så godt. Vi er bare gode venner.

Eiza og den 29-årige Chalamet blev i 2020 kortvarigt romantisk forbundet, da de blev spottet kysse under en ferie i Cabo San Lucas. Men selvom forholdet var ganske flygtigt, lader det ikke til at have efterladt nogen dårlig stemning.
Tværtimod likede Eiza for nylig et billede af Timothée og Kylie sammen på Instagram, hvilket hun også giver en forklaring på.
- De så så søde ud sammen. De virker virkelig forelskede og virkelig nuttede.
Hun vil dog ikke ud med andet end et smøret grin, da hun i samme interview bliver spurgt ind til, hvad der egentlig skete mellem hende og "Dune"-stjernen.
Eiza González er selv flyvende på en lyserød kærlighedssky.

Se hele interviewet med Eiza González her:
