Kylie Jenner donerer vildt beløb til veninde i sorg

Foto: All Over Press)

Der er gode veninder, og så er der de veninder, der vil gøre lidt ekstra for at støtte dig. 

Kylie Jenner må i den grad siges at høre til den sidste kategori. 

Da hendes bedste veninde, Jordyn Woods, i sidste uge mistede sin far, stod Kylie Jenner klar med alt sin støtte med det samme. 

Faderen John Woods blev indlagt med meningitis den 17. december. Undersøgelser afslørede dog også en aggressiv kræftsygdom, og lægerne kunne ikke stille noget op. 

Derfor blev John bragt hjem, hvorefter han to dage senere døde af sin sygdom. 

Det kom naturligvis som et stort chok for både familie og venner, der heller ikke var økonomisk forberedt på faderens død og behandling. 

Derfor blev der startet en indsamling til familie, som har til formål at dække udgifterne til hospitalsregninger og begravelse. 

Og det er i denne indsamling, Kylie Jenner igen har bevist, at hun altså er en veninde udover det sædvanlige. 

De fleste ville nok bidrage med nogle penge, hvis vores veninder stod i samme situation. 

Det gør Kylie også. Faktisk har hun doneret 10.000 dollars, hvilket svarer til næsten 70.000 kroner, til venindens familie. 

Under sin donation har Kylie Jenner blot skrevet en kort og kærlig hilsen, som det ses på billedet herunder:

Det må da siges at være en veninde i verdensklasse. 

Du kan se mange flere billeder af Kylie Jenner i galleriet herunder: 

Kylie Jenner 09092016

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close