Hollywood24. januar 2016

Fester nonstop: Kylie er blevet den vilde Kardashian-søster

Kylie fester hele tiden. 'Mama KJ' er bekymret.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kylie_1.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Kylie Jenner er bare 18 år - og på vej mod at blive 'den nye Kim K'. Men hun er også på vej ned af en farlig vej, som alt for mange unge Hollywood-stjerner har taget.

Således fester Kylie non-stop. I weekenden var hun atter på in-stedet 'The Nice Guy', som er blevet de kendtes nye favorit i West Hollywood. Og det er ikke kun de unge "engle", der kommer der. De mere etablerede stjerner i 30erne og 40erne frekventerer også ofte stedet, og det ender ofte meget vådt. I sommer kunne Cameron Diaz nærmest ikke holde sig stående, da hun forlod beværtningen.

Kylie skiller sig ud fra sine Kardashian-søstre. De er blevet vanvittigt rige, modne og voksne, og derfor er det sjældent dem, der lukker festen. De har deres tøjfirma, og karriererne som modeller kører også på skinner. Kylie tjener i stedet penge på at vise sig på natklubber og så er hun blevet en sand 'mode-muse' på Instagram. Hun er også en vildbasse - også selvom hun i princippet ikke må drikke alkohol, da hun ikke er fyldt 21 år.

For nyligt udtrykte Kris 'Mamma KJ' Jenner også bekymring, da Kylie blev betalt for at være vært ved en fest i en canadisk provins, hvor minumumsalderen for at drikke blot er 18 år.

Kylies forhold til rapperen, Tyga, 26, er også vildt. Parret skændes hele tiden, og for nyligt opstod der rygter om, at han havde været Kylie utro.

- Hun stoler ikke på ham længere, siger en kilde til Daily Mail.

Rygterne forstærkes af det faktum, at Kylie festede med den lækre, australske sanger, Cody Simpson, fredag - flere Hollywood-medier antyder, at der er noget mellem ham og Kylie.

Sponsoreret indhold