Kris Jenner frygter for sine børnebørns fremtid

Foto: All Over

I 10 år har vi kunne følge Kardashian-familien i tykt og tyndt i "Keeping Up With The Kardashians". 

Her har vi været med gennem både op- og nedture i familien, og der er da heller intet, der tyder på, at familien har tænkt sig at trække sig tilbage fra rampelyset. 

De har tjent styrtende af millioner på eksponeringen i hele verden. 

Alligevel er der en del ved berømmelsen, der kan bekymre familiens overhoved, Kris Jenner. 

Det drejer sig ikke mindst om hendes børnebørns fremtid. 

I et interview med The Hollywood Reporter falder snakken på netop børnebørnene, og det får Kris Jenner til at åbne op om bekymringerne. 

Helt præcist er Kris Jenner bange for, at børnebørnene risikerer at blive drillet på grund af familiens opmærksomhed. 

- Det er mine børnebørn, jeg bekymrer mig mest om, for jeg har seks af dem. Den ældste er lige fyldt syv, og mit yngste barnebarn er seks måneder gammel, og de har ikke et valg. Og jeg bekymrer mig, det gør jeg, for det er sådan et mobbende miljø, siger hun. 

Kris Jenners børnebørn består af Kourtney Kardashians tre børn, Mason, Penelope og Reign, som hun har sammen med Scott Disick. Derudover er der Kim Kardashian og Kanye Wests to børn, North og Saint samt Rob Kardashian og Blac Chynas lille datter, Dream. 

Kris Jenner fortæller samtidig, at resten af familien har lært at leve med opmærksomheden, og at de derfor er blevet tykhudet. 

Især en af familiemedlemmerne har helt styr på, hvordan man skal håndtere forskellige situationer. 

- Kim fører an. Hun er dronningen af tyk hud. Hun rådgiver alle andre. Så hvis der sker noget i familien, er hun den første, man ringer til for at spørge, hvad man skal gøre og hvordan man skal håndtere det, siger Kris Jenner. 

Kris Jenner har udover Kourtney, Kim, Khloé og Rob også døtrene Kendall og Kylie, som hun har fået med eksmanden Bruce Jenner, der nu er kendt som Caitlyn Jenner. 

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af hele familien gennem tiden: 

10 år med Kardashian-familien

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close