Galleri: Kom ind i John og Chrissys lækre ferieboliger

John Legend og Chrissy Teigen brugte AirBNB, da de skulle finde steder at bo i forbindelse med Johns turné.

John Legend og Chrissy Teigen brugte AirBNB, da de skulle finde steder at bo i forbindelse med Johns turné.

Foto: All Over/AirBNB

Når man er stor musikstjerne og turnerer verden rundt for at spille koncerter, så er det ikke altid lige fedt at bo på hoteller. 

Men der er heldigvis mange andre muligheder end hoteller, specielt hvis man har pengepungen i orden. 

Og det har John Legend og Chrissy Teigen. 

Derfor valgte de at bruge AirBNB, da John skulle spille koncerter i Nashville, Seattle og Kansas. 

Her kunne de nyde hinanden og datteren Luna under mere private former, end dem man finder på et hotel, og vi må bare sige, at de virkelig formår at vælge rigtigt, når det kommer til feriebolig. 

I Shawnee, Kansas, havde de en kæmpe pool og masser af plads til leg i haven med lille Luna.

I Seattle var det udsigten over byen, der gjorde deres feriebolig helt unik, og i Nashville var det ægte sydstatsstemning, der dannede rammen om deres ophold. 

John har da også selv været ude og sige, at det var den helt rigtige beslutning at vælge et privat hjem fremfor et hotel i forbindelse med hans turné.

- Tak til de gode mennesker hos AirBNB for at give mig og min familie et hjem uden for hjemmet på turnéen. Så dejligt at have et køkken, en baghave og gyngesofa, skriver John i en video han har lagt på Instagram. 

Se alle billederne af de lækre ferieboliger i bunden af artiklen

Du skal dog have pengepungen i orden, hvis du skal indlogere dig med samme stil som John og Chrissy.

Fx koster huset i Shawnee hele 68.428 kroner, men så er der også plads til syv overnattende gæster. 

Det kan dog gøres billigere, og husene i Nashville og Seattle var langtfra i samme prisklasse som det i Shawnee. 

Du kan se alle billederne af John og Chrissys lækre ferieboliger herunder

John Legend og Chrissy Teigens fede AirBNB-boliger

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close