Hollywood22. maj 2012

Køb Tony Curtis ring

Det ædelsten-besatte smykke udbydes på auktion i København
For ca. 100.000 kroner kan denne stjernes ring blive din
For ca. 100.000 kroner kan denne stjernes ring blive din
 Foto: All Over

Har du i omegnen af 100.000 kroner? Kunne du tænke dig at bruge pengene på en herre-ring, der udstråler masser af playboy, dametække og hurtige biler?

Så får du chancen nu, hvor Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København netop har meddelt, at de har en diamantring til salg, som har tilhørt Hollywood-stjernen Tony Curtis.

Læs også: Jacob Haugaard: Køb mit sommerhus

Ringen blev brugt under indspilningerne til tv-serien "De Uheldige Helte", hvor Tony Curtis og Roger Moore spiller to playboys, som opklarer forbrydelser i de europæiske overklassemiljøer. Faste elementer i serien er slagsmål med de bare næver - og de to mænds store interesse for labre damer og hurtige sportsvogne.

Læs også: Prins Joachims ven sælger sin luksus-villa

Ringen er prydet med en såkaldt cushion-cut tanzanit på ca. 13.00 karat og talrige brillantslebne diamanter.
Den mørkeblå tanzanit tilhører verdens mest sjældne ædelstene.

Tony Curtis, som døde i 2010, havde sin storhedstid i 1950-60'erne, hvor han medvirkede i alt fra lette komedier til store dramaer.
Auktionen hos Bruun Rasmussen afholdes mandag 11. juni fra kl. 16, og ringen er vurderet til 80.000-100.000 kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/969b12974f0848c0a998a8f31585a1a0.jpg


Det er da en ring, man godt gad eje ... (Foto: Bruun Rasmussen)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e8e291dc3bf444978b1d6c040bde37ce.jpg


Der var stil over Tony Curtis og Roger Moore, da de gav den som uheldige helte (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold