Hollywood12. maj 2004

KIRSTIE ALLEY: KÆMPEKVINDEN

I sine velmagtsdage i starten af 90’erne var Kirstie Alley en 1,70 m høj sexet brunette på attraktive 60 kg. Men en ubetvingelig hang til junk food har med tiden forandret den smukke stjerne til et bævrende flæskebjerg på 120 kg. På grund af den voldsomme kropsvolumen må Kirstie Alley se sig vraget til den ene TV-serie efter den anden, og den tidligere sexbombe med whisky-stemmen er efterhånden desperat efter at få karrieren tilbage på skinner.
https://imgix.seoghoer.dk/media/ce93c6fd5d444511a15de954b0106c80.jpg

Derfor tog hun imod med kyshånd, da producerne fra "Sams bar" tilbød hende en rolle i en ny CBS-serie, hvor hun skal spille mor til en ungenke spillet af Ricki Lake. Af selvsamme årsag er den voluminøse skuespiller nu mere opsat end nogensinde på at tabe vægt. Masser af vægt. I en hulens fart. Men adskillige fejlslagne diæter har gjort Kirstie Alley så desperat, at hun alvorligt overvejer at tage kirurgernes knive til hjælp for at gå 50 kg ned i vægt, inden optagelserne til den nye serie starter. Maven hæftes sammen Den operation, der ligger hende på sinde, er den såkaldte stomach-stapling, hvor man ved at hæfte maven sammen gør mavesækken mindre, så patienten er ude af stand til at spise så meget som før og derfor taber sig. Trods sine 53 år ønsker Kirstie Alley i den nye serie at fremstå som en lækker og sexet mor og ikke som en big mama i flodhestestørrelse. Men hendes vægtproblemer har fået et psykisk omfang af en sådan grad, at hun undgår bekendte, der bringer problemet på bane. Bl.a. har vennen og kollegaen John Travolta, der selv har haft store vægtproblemer, flere gange forgæves prøvet at overtale Kirstie til at gå på en effektiv diæt. Kirstie Alley er så forfalden til dårlig mad, at hun flere gange dagligt sniger sig rundt til burgerbarer og fast food-restauranter, hvor hun tror, hun ikke bliver set.

Sponsoreret indhold