Hollywood8. februar 2008

KIRSTEN DUNST: PÅ AFVÆNNING

Skuespilleren, der især er kendt som Spidermans kæreste, har skrevet sig ind på Hollywood-stjernernes foretrukne rehab-klinik.
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/kirsen-dunst-rehab-stort-jpg.jpg

- Jeg drikker moderat, jeg har prøvet narkotika, og jeg kan lide at ryge pot, har skuespilleren engang udtalt.

Nu er den cocktail blevet for meget for stjernen, som er checket ind til afvænning samme sted i Utah, som kollegerne Lindsey Lohan, Mary-Kate Olsen og Eva Mendes har besøgt for at få hjælp mod deres misbrug.

Ikke uden grund har den 25-årige skuespiller fra "Spider-Man", Kirsten Dunst, for længst fået øgenavnet Kirsten Drunks. Nu lader det imidlertid til, at festfrøen har fået for meget indenbords - selv efter hendes egen rigelige målestok. Af egen fri vilje er hun derfor checket ind på Hollywood-stjernernes foretrukne rehabiliteringscenter, Utah's Cirque Lodge, for at blive hjulpet med et "ukendt" problem.

En kilde bekræfter, at hun er desperat efter at få hjælp, og at hun virkede vind og skæv og helt konfus, da hun ankom.

- Hun var følelsesmæssigt helt fra koncepterne. Hvert andet øjeblik brød hun sammen i gråd og var helt umulig at trøste.
Hun har det kort sagt rigtig skidt, men heldigvis får hun hjælp nu, siger vedkommende, som mener, at stjernen har været faretruende nær et sammenbrud.

Det afviser Kirsten Dunsts talsmand imidlertid.

Sponsoreret indhold