Hollywood 24. december 2013

Kim Wilde: Familien betyder alt

Der bliver sunget meget hjemme hos Kim Wilde, hvor det er hendes mand, der står i køkkenet
Af af
Kim Wilde føler sig lykkelig i ægteskabet med Hal Fowler, der forkæler hende. Det er også ham, der står for julemaden
Kim Wilde føler sig lykkelig i ægteskabet med Hal Fowler, der forkæler hende. Det er også ham, der står for julemaden
Foto: All Over (Foto: All Over




Når der fejres jul hjemme hos Kim Wilde, bliver der en del "Rockin' Around the Christmas Tree". For familien elsker at holde fest.
- Vi har et tæt familiebånd. Det har altid været vigtigt for os at holde sammen - både forældre, søskende og kusiner, fortæller Kim Wilde, da SE og HØR ringer hjem til hende i Hertfordshire nord for London.
- Både min mand og vores to børn er meget musikalske, så vi synger og spiller en masse musik. Det skaber altid en stor glæde og et godt sammenhold, siger Kim Wilde.
Hun har i 17 år været gift med skuespilleren Hal Fowler, og de har børnene, Harry Tristan og Rose Elisabeth, der fylder henholdsvis 16 og 14 år i næste måned.

Se hvilken 55-årige stjerne der vælter sig i tilbud

Det bliver nok ikke Kim Wilde selv, der står for julemaden. Det overlader hun til sin mand.
- Jeg kan godt lave mad, men Hal er ret dygtig til det, og han elsker at kokkerere. Han er god til at forkæle mig, og så kan jeg jo sidde ved pejsen og blive vartet op.
I det hele taget virker Kim Wilde glad i ægteskabet med Hal Fowler.
- Ja, vi er lykkelige sammen. Netop fordi vi begge er i showbranchen, forstår vi hinanden, når vi i perioder har travlt. Men vi er gode til at tage nogle dage ud af kalenderen for at rejse og dyrke parforholdet. Det er en god opskrift på at bevare gnisten, siger Kim Wilde.

Lige nu er hun atter aktuel på musikmarkedet. Hun har udgivet sin nye cd, "Wilde Winter Songbook", hvor der er flere julenumre, bl.a. den legendarisk "Rockin' Around the Christmas Tree", som hun tidligere lavede med komikeren Mel Smith, men nu har genindspillet med Nik Kershaw.
- Det nummer trængte til at blive peppet lidt op, men vi indspillede det faktisk før, Mel Smith døde i sommer, så det er ikke derfor Nik er med, siger Kim Wilde.

Kim Wilde er stadig sexet

Sponsoreret indhold