Kendte18. februar 2019

Er det forbi? Khloés kæreste flirtede med andre kvinder på valentinsdag

Noget tyder på, at Khloé Kardashian og Tristan Thompson ikke længere danner par
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_10056270b_0.jpg
 Foto: MEGA

Khloé Kardashian, 34, har alle dage haft et dramatisk forhold til den 27-årige basketballspiller Tristan Thompson.

Parret, der har datteren True sammen, har siden efteråret været plaget af utallige utroskabsskandaler, men trods det har realitystjernen valgt at blive hos faderen til hendes barn.

Nu tyder det dog på, at det er forbi mellem realitystjernen og basketballspilleren.

Det amerikanske ugeblad Life & Style skriver, at basketballspilleren på valentinsdag fløj fra sin bopæl i Cleveland til Los Angeles, men det var ikke for at fejre årets mest romantiske dag med sin kæreste og sit barn.

- Tristan flirtede og lagde an på piger, afslører et vidne, der så Thompson på Pineapple Hill Saloon i Sherman Oaks i Los Angeles.

Et andet vidne så Tristan Thompson spise middag tidligere på aftenen med nogle basketballkolleger på valentinsdag.

- Det er sørgeligt, at han ikke var sammen med Khloé på valentinsdag, konstaterer kilden over for Life & Style.

Sponsoreret indhold