Hollywood15. januar 2016

Åh nej! Khloés fly måtte nødlande i Vegas

Den sjove Kardashian søster fik chok, da hendes fly fra L.A. til New York måtte nødlande i Las Vegas.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khloe_2.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Khloé Kardashian befandt sig pludselig i et flydrama af rang, forleden i USA.

Den sjove Kardashian søster var på vej til New York og fløj med American Airlines - naturligvis på første klasse. Men kort efter take-off, begyndte der pludseligt at lugte brændt - specielt i den kabinedel, der er forbeholdt 1. klasse.

- Folk gik i panik, da det lugtede brændt, og piloten besluttede sig for at nødlande i Nevada, siger en kilde på flyet til x17online.com

Kort efter tweetede Khloé på sin sædvanlige spydige måde , at hun da egentligt havde regnet med at være i New York nu, men at hun altså kun var nået til Vegas.

Sjovt nok forsøgte hun i søndagens afsnit af 'Keeping up with the Kardashians' at overtale de andre søstre og mama KJ til, at de skulle anskaffe et privatfly, en 787, der skulle bære navnet 'Kardashian Aviation', mente altid farverige Khloé.

Khloé - og resten af passagerne - kom dog sikkert til 'Det Store Æble' med American Airlines.

Hun skulle blandt andet til New York for at deltage i ABCs 'Good Morning America'.

Sponsoreret indhold