Kirkeklokker bimler snart: Khloé til hemmeligt bryllupsmøde

Foto: All Over

Endelig er hun fri. Men blækket på skilsmissepapirerne er knap nok tørt, før Khloé atter vil gifte sig.

Fredag satte en dommer i Californien det allersidste punktum i det mildeste talt stormfyldte ægteskab mellem "Koko" og eks-manden, Lamar Odom. Det så sådan her ud:

Og nu kan X17online.com afsløre, at et hemmeligt møde fandt sted i Calabasa, Californien, søndag. Deltagerne var 32-årige Khloés nye kæreste, Tristan Thompson, 25, samt Kardashian-klanens matriark, Kris Jenner. Formålet med mødet var at planlægge det kommende bryllup, siger en Kardashian-kilde til E! Entertainments TV-nyheder, mandag.

Det er E!, der producerer "Keeping Up with the Kardashians", og derfor synes oplysningerne at være troværdige.

Allerede i oktober kunne ugebladet, InTouch, fortælle, at parret allerede var forlovet på trods af, at Khloés ægteskab med Lamar endnu ikke var opløst.

Khloés bryllup med Tristan ventes allerede den kommende vinter. Formenlig vil det blive for rullende kameraer, så ingen bliver snydt for realitystjernens bryllup nummer to. Det bliver det andet Kardashian-bryllup. Det ventes nemlig også, at Rob vil føre sin kæreste, Blac Chyna, ned ad kirkegulvet.

Se glade billeder af det nyforelskede par, her!

Khloé Kardashian i Mexico med Tristan Thompson

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close