Kelly Osbourne: Overskæg

Kelly er ikke så glad for at blive kørt igennem hele skøndhedsmøllen – modsat sin mor

Kelly er ikke så glad for at blive kørt igennem hele skøndhedsmøllen – modsat sin mor

Foto: All Over

Det er ikke let at leve op til Hollywoods skønhedsidealer, og det kan være særdeles smertefuldt, hvis man er medlem af den gakkede Osbourne-familie.

Sharon Osbourne lokkede sin 14-årige datter til at få fjernet overskægget ved hjælp af varm voks.

- Hun smurte voksen på min overlæbe. Jeg skreg af smerte. Hun havde varmet det for længe. Til sidst fjernede hun det endelig, men halvdelen af min hud røg med. For at gøre det endnu værre skreg hun så meget af grin, at hun tissede på mig, fortæller Kelly om sin mor.

Hun hævder, at hendes mor er afhængig af plastikkirurgi og har brugt mere end 300.000 dollars på alverdens operationer.

- Engang havde hun fået forstørret læberne. Vi sad og spiste middag hos sir Elton John, og han sagde "Sharon, hvad fanden er der sket med dine læber?". Vi skreg alle sammen af grin, han anbefalede hende en læge, så hun kunne få det ordnet, afslører Kelly om sin mor.

Hun er ikke vild med, at hendes mor hele tiden får sprøjtet Botox ind i ansigtet.

- Jeg siger hele tiden til hende "hvad er der sket? Du ligner en, der har set et spøgelse". Så siger hun altid: "Nej, det er bare min botox, der har slået fejl".

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close