Hollywood22. april 2004

KEANU REEVES: NY KÆRESTE

Keanu Reeves får pigerne til at drømme og dåne i plyssæderne verden over, når han med sine bløde øjne og træfsikre replik toner frem på lærredet. Men selv om Reeves har talent, penge og masser af modeller inden for rækkevidde, så er han forfulgt af ulykker, der hele tiden gør hans liv til et helvede på jord.
https://imgix.seoghoer.dk/media/a406e1ec311a4557a70cb41f1a36f532.jpg

Søsteren Kim Reeves fik sidste år konstateret kræft, og det har fået den kendte skuespiller til at skrue ned for filmblusset og kun tage imod roller, der filmes i Los Angeles, så han konstant kan besøge søsteren. Kim Reeves har siden oktober gået til behandling for leukæmi - og lægerne har endnu ikke givet hende vished for, om hun overlever. Det har fået den følelsesmæssigt uligevægtige Reeves til at genoptage kærlighedsforholdet til sin gamle ungdomskæreste, skuespilleren Autumn Macintosh, som kender Reeves' skæbne bedre end nogen. Hun har været med på sidelinjen hele vejen, da Reeves blev udsat for bøsserygter, kørte galt på sin motorcykel, mistede sin nyfødte datter, kæresten Jennifer Syme døde i en bilulykke og forsøgte at genforenes med den far, han ikke havde set, siden han var tre. Og hun har stået ved Hollywood-stjernens side, mens hun har kørt sin egen karriere med mindre roller i amerikanske film og TV-serier. Nu er hun rykket ind i dobbeltsengen igen i den 1000 kvadratmeter store villa, som Reeves sidste år købte i Hollywood. Parret ses ofte kyssende gå gennem gaderne, og hun har endda fået Reeves ud på restaurant, hvad han ikke har haft lyst til, siden søsteren blev syg. Kilder tæt på stjernen fortæller, at parret er uadskillelige, og hun i den grad holder humøret oppe på den hårdt prøvede Reeves, som i flere år levede i et yoyo-forhold til Amanda De Cadenet. Men også hun skulle for alvor være ude af billedet nu ...

Sponsoreret indhold