Hollywood1. august 2014

Katy Perry vil gerne være enlig mor

Den smukke sangerinde er næsten klar til børn
Katy Perry
Katy Perry
 Foto: AOP


Man behøver ikke en mand for at få børn, mener sangerinden Katy Perry, der er klar til at blive enlig mor, hvis den store kærlighed aldrig dukker op.

LÆS OGSÅ: Katy Perry sviner selfies

LÆS OGSÅ: Katy Perry har bumser og elsker slik

LÆS OGSÅ: Katy Perry jagter ny kæreste på Tinder

- Jeg har ikke brug for en fyr. Vi lever i fremtiden, så alt er muligt! Jeg tror ikke, at jeg får brug for den mulighed, men det må tiden vise. Det er jo ikke ligefrem, fordi jeg ikke kan lide mænd. Jeg elsker mænd, men hvis den rette mand ikke dukker op, har jeg en god mulighed for at få børn uden, siger den 29-årige amerikaner til Rolling Stone Magazine.

Sangerinden har heller ikke travlt med at finde en eventuel far til sit kommende barn, idet hun først vil stifte familie om flere år.

- Min søster har fået et barn, og hun er fuldstændig dedikeret til at være mor 24 timer i døgnet. Det vil jeg også gerne være, men det kommer bare ikke til at ske i løbet af de næste to år. Jeg gider ikke tage et spædbarn med på tour, forklarer hun.

De fleste forstår nok godt Perrys beslutning, idet hun for tiden klarer sig rigtig godt karrieremæssigt. For eksempel står hun bag den mest sete YouTube-video i 2014 med musikvideoen til sangen "Dark Horse", der er blevet set næsten 500 millioner gange på lidt over fem måneder.


Sponsoreret indhold