Hollywood27. juni 2010

Katie Price: Discount-bryllup

Hjemmelavede invitationer, sponsoreret bryllupskage og billig champagne. Så skrabet bliver pornomodellens bryllup
Jordan aka. Katie Price kommer til at stå hvid brud i spareudgaven når hun gifter sig med Alex Reed næste weekend
Jordan aka. Katie Price kommer til at stå hvid brud i spareudgaven når hun gifter sig med Alex Reed næste weekend
 Foto: All Over

Når Katie Price næste weekend siger "ja" til sin forlovede, bokseren Alex Reed, bliver det på et skrabet budget.

Allerede da bryllupsinvitationerne blev sendt ud indså gæsterne, at de ikke skulle forvente en luxusfest. Katie Price havde nemlig selv lavet papkortene og håndskrevet teksten med en rød filt-pen.

Læs også: Hun har verdens bedste far

Alex og Katie er faktisk allerede gift. De blev nemlig smedet sammen i Las Vegas sidste år, men har alligevel besluttet også at bekræfte kærligheden foran venner og familie.

Af skade bliver man klog
Katies første bryllup for fem år siden med eksmanden Peter André kostede 2,5 millioner danske kroner.

Men måske har pornomodellen lært, at penge ikke er alt. Denne gang kommer hun til at gå ned ad kirkegulvet i en brudekjole til 20.000 kroner, modsat de 200.000 kroner hun kastede efter kjolen til det første ægteskab.

Læs også: Katie Price: Dårlige bryster

Alle drikkevarer er købt ind en gros, og der vil blive skålet i champagne til 250 kroner flasken. Maden bliver leveret af et catering-firma og kuvertprisen lyder på cirka 300 kroner per næse.

Sponsorkage
Desuden har Katie fået sponsoreret bryllupskagen til gengæld for, at konditoren får presseomtale.

- Hvis der noget hun kan prutte med prisen om eller få gratis, så gør hun det. Hun skal passe på at hun ikke får øgenavnet diskount-Katie efter det her bryllup, siger en ven af parret til The Mirror.


Sponsoreret indhold