Hollywood24. marts 2009

Katie Holmes: Dullet op for 200.000 kr.

Det kostede kassen og tog en voldsom masse tid at få skuespilleren til at funkle. Nu er hun tilbage ved det gamle look
Katie brugte en formue på at se hot ud i midten af marts
Katie brugte en formue på at se hot ud i midten af marts
 t.v

Da Katie Holmes i midten af marts fulgtes med sin mand til premieren på hans nye film "Operation Valkyrie" i Tokyo, var hun fuldstændig forvandlet.

Hun skinnede på den røde løber med glødende hud og misundelsesværdigt hår. Men den opsigtsvækkende og forbavsende forvandling fra kedelig husmor til stilikon havde da også ført Katie Holmes gennem en hel del.

Ifølge In Touch har det taget hele 2 dage og kostede, så jorden rystede, at få fru Cruise gjort klar til den japanske gallapremiere.

Skønhedseksperterne arbejdede på højtryk og fór ind og ud af hotel Ritz-Carlton i dagene op til premieren. Skuespilleren fik blandt andet ordnet sine bisser og sat falsk hår på.

Her er den samlede regning:

Spa-behandlinger: 55.000 kroner.
Tandlægearbejde: 160.000 kroner.
Hår-extensions: 16.000 kroner.
Makeup: 8000 kroner.

Katie Holmes spenderede i alt 239.000 kroner på at se fantastisk ud. Men de penge kunne hun lige så godt have kastet ud ad vinduet.

Få dage efter var de falske lokker pillet ud, makeuppen som sunket i jorden og kedelige-Katie tilbage i gråtonet, anonymt tøj.

Sponsoreret indhold