Hollywood 10. juli 2002

KATE WINSLETs

forhold til Sam Mendes er ved at forlise. ”Titanic”-stjernen skred fra manden Jim Threapleton, som er far til hendes datter Mia, for et lille års tid siden. Hun faldt kort efter for instruktøren Sam Mendes. Han er en berygtet skørtejæger, men så ud til at være ”faldet til patten” hos dejlige Kate.

De flyttede sammen i et 25 millioner kr. dyrt hus i Belsize Park i London sidste år, men mens Kate brændende har ønsket sig et romantisk bryllup med Sam, udtalte han forleden, at der ingen planer var for, at han og Kate skulle arbejde sammen - og da slet ingen bryllupsplaner. Venner til parret siger, at Kate er sønderknust, mens Sam allerede ser frem til ungkarlelivet igen.

Sponsoreret indhold