Kate Moss smider sin unge elsker ud

Kate Moss vil ikke længere have Nikolai boende i sit hjem til 70 millioner kroner i London.

Kate Moss vil ikke længere have Nikolai boende i sit hjem til 70 millioner kroner i London.

Foto: All Over Press)

Det er muligt, at han er greve og ud af en fin slægt, men supermodellen Kate Moss er blevet træt af sin unge elsker greve Nikolai von Bismarck.

42-årige Moss gider ikke længere have den 29-årige greve på kost og har smidt ham ud af sin 70 millioner kroner dyre bolig i det centrale London.

Det skriver Daily Mail.

Det er ellers under et år siden, at den unge greve rykkede ind.

Og nu er han i den grad blevet slået helt hjem.

Han er rent faktisk flyttet hjem til sin mor i den eksklusive Belgravia-bydel i London.

På dagen, hvor han rykkede ud, kørte han sammen med Kate væk fra hendes hus, efter at hans få ejendele i et par tasker var blevet lagt i bagagerummet på Kates bil.

Han blev senere set i Londons centrum, hvor han lidt mut stod og spiste en kebab.

Kate Moss og Nikolai ses dog stadig, skriver Daily mail - Kate gider tilsyneladende bare ikke have ham boende.

Måske hun forbereder sig på, at være en helt fri kvinde igen. Hun er ved at blive skilt fra sin mand, The Kills-guitaristen, Jamie Hince.

Fra forholdet til Jefferson Hack har hun en datter, og senere datede hun badboy-musikeren, Pete Doherty.

Hun har arbejdet som model i 28 år, siden hun blev opdaget som 14-årig, og hun tjener stadig gode penge.

Således opgjorde finansmagasinet Forbes i 2012 hendes årsindtjening til omkring 60 millioner korner, hvilket gjorde hende til den næstbedst indtjenende model det år.

Se galleri med Kate og Nikolai von Bismarck, der flytter fra hendes hus og masser af topløse billeder af flotte Kate Moss:

Kate Moss 04102016

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close