Hollywood26. maj 2008

KATE & LANCE: KYSSER I CANNES

Den yndige skuespillerinde og cykelrytteren Lance Armstrong viste åbenlyst deres kærlighed ved en fest i Frankrig
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/lance-kate-stort-jpg.jpg

Der var kys, kram og lir i luften, da den 29-årige skuespillerinde, Kate Hudson, og den syvdobbelte Tour De France-vinder, Lance Armstrong, gik til fest i Cannes i weekenden.
Det nye par kunne slet ikke skjule deres kærligheden, så kyssene imellem dem var hede og lidenskabelige.

Det er ikke længe siden, at der gik rygter om, at Kate Hudson havde fundet sammen med ekskæresten Owen Wilson igen. Men for få uger siden kom det frem, at Armstrong og Hudson var på kærlighedsweekend i Texas sammen med hans tre børn.

Kate Hudson er mor til en fireårig søn, som hun har sammen med sangeren Chris Robinson.

En kilde bekræftede for noget tid siden, at Hudson og Armstrong er vilde med hinanden.
- Kate og Lance har været sammen i et par uger. De er begge fysiske og passionerede personer - hun har aldrig været lykkeligere.

Kate Hudson og Lance Armstrong har mødt hinanden igennem Kates ekskæreste Owen Wilson, som er venner med Tour de France-vinderen.

Sponsoreret indhold