Hollywood4. februar 2019

Kardashian-søstrene vinder retssag: Kan sætte 65 millioner kroner ind på kontoen

Kim, Kourtney og Khloé har i tre år haft en retssag hængende over hovederne. Men da der forleden faldt dom var udfaldet til deres fordel. Nu kan de sætte 65 millioner kroner ind på kontoen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khphotos587310.jpg
 (Foto: MEGA)

Helt uden at røre en finger, er Kim, Khloé og Kourtney Kardashian blevet 65 millioner kroner rigere.

De tre Kardashian-søstre har nemlig trukket sig sejrrigt ud af en retssag.

Det skriver TMZ.

De tre søstre var blevet hevet i retten af firmaet Hillair Capital Management, der havde postet penge i kosmetiklinjen "Kardashian Beauty".

I modsætning til de mange andre kosmetikfirmaer, som Kardashian-søstrene er involveret i, var "Kardashian Beauty" ikke deres eget firma.

Det var derimod et firma, der havde købt rettighederne til pigernes berømte efternavn, men det var altså ikke nok til at sælge makeup til de mange fans.

Hillair Capital Management mente nemlig også, at Kim, Kourtney og Khloé skulle bruge deres sociale medier til at reklamere for produkterne, så der kunne blive langet eyeliners og pudder over disken.

Det var den manglende reklame for "Kardashian Beauty", der gjorde, at Hillair Capital Management for tre år siden hev søstrene i retten.

En retssag, som de berømte søstre nu har vundet.

Dommen lyder blandt andet på, at Hillair Capital Management skal betale 65 millioner kroner til de tre søstre. Samtidig blev det slået fast, at Kim, Khloé og Kourtney ikke havde noget at gøre med "Kardashian Beauty" udover det faktum, at det var deres navn, der stod på produkterne.

Søstrene har da heller ikke behov for, at andre tjener penge på deres navn, når der skal sælges makeup.

Kim Kardashian har i dag sit eget makeupmærke "KKW Beauty". Her skraber hun ligesom lillesøsteren Kylie Jenner masser af penge ind på at sælge makeup.

Alt tyder på, at søsteren Kourtney Kardashian også er på vej med sit eget makeupfirma.

For et år siden lavede hun nemlig en varemærkeregistrering på navnet "Kourt".

Sponsoreret indhold