Hollywood17. april 2020

Kan du kende ham? Kæmpestjerne i vild forandring

Skuespilleren Tom Hardy er stort set uigenkendelig i rollen som gangsteren Al Capone

Den britiske skuespiller Tom Hardy ser noget anderledes ud, end han plejer i den nye trailer til filmen "Capone".

Den 42-årige Hollywoodstjernes normale udseende et gemt godt væk under masser af lag nyt hår og makeup - og naturligvis også med en cigar i munden, for det kommer man ikke uden om, når man skal spille den verdensberømte gangster Al Capone.

Filmen, der er instrueret af Josh Trank, handler om den famøse gangsters liv, der forud for sin død blev et særdeles kendt navn for sine forbrydelser under forbudstiden i USA, hvor der i årene 1920-1933 var landsdækkende alkoholforbud.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/tom-hardy-2020.png
 Foto: MEGA

Normalt er det nogenlunde sådan her, vi kender Tom Hardy. (Foto: MEGA)

I "Capone" medvirker også stjerner som Matt Dillon ("The House That Jack Built"), Kyle MacLachlan ("Twin Peaks") og Linda Cardellini ("Scooby-Doo"), der spiller rollen som Capones hustru, Mae.

Tom Hardy er især kendt fra sine roller i de Oscar-vindende film "The Revenant" og "Mad Max: Fury Road" samt den anmelderroste tv-serie "Taboo", der herhjemme kan ses på HBO Nordic.

Instruktøren, der desuden også står bag filmen "Fantastic Four" fra 2015, delte onsdag filmens første trailer på Twitter.

Han kunne i samme omgang afsløre, at filmen forventes at få premiere den 12. maj.

https://imgix.seoghoer.dk/image.jpeg
 Bron Studios / YouTube

I den nye film om Al Capone tager Tom Hardy sig noget anderledes ud en normalt. (Foto: Bron Studios / YouTube)

Sponsoreret indhold