Hollywood6. januar 2017

Kan du huske Emilia? Sådan ser "Big big world"-sangeren ud i dag

For 17 år siden hittede svenske Emilia med "Big big world", men hun lever stadig af at lave musik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aopd-00015488.jpg
 All Over

I slutningen af 90'erne sang utallige unge og gamle med på megahittet "Big big world", der blev spillet uafbrudt på alverdens radiostationer. Bag hittet stod den dengang kun 21-årige Emilia fra Sverige.

Selv om hun ikke har haft et hit i den størrelsesorden siden, betyder det bestemt ikke, at Emilia har droppet sin karriere som sanger.

I dag kalder hun sig Emilia Mitiku - efter sin etiopiske far - og har rundet 38 år, men stemmen er stadig nøjagtig ligeså fin som dengang i 1999, hvor en stor del af Europa nynnede: "I‘m a big, big girl in a big, big world“.

På Emilias Facebook-side kan man se, at sangeren stadig er særdeles aktiv, når det kommer til at optræde med sin musikalske kunnen. I december gav hun en del koncerter i Tyskland samt i sit hjemland Sverige.

Herunder kan du se og lytte til Emilias nyeste musik, der må karakteriseres som en del mere jazzet end megahittet fra 1999.

Sponsoreret indhold