
Kan det stoppe skilsmisserygterne? Justin Bieber sender særlig besked til Hailey Bieber

LÆS OGSÅ: Justin Bieber chokerer: Skifter pludselig navn
Hvis der er et kendispar i Hollywood-land, der ikke kan ryste konstante skilsmisserygter af sig, så er det den 31-årige Justin Bieber og den 28-årige Hailey Bieber.
Det blev ikke bedre, da fru Bieber havde valgt at droppe vielsesringen for et par uger siden, men nu ser det altså ud til, at "Pieches"-sangeren forsøger at mane rygterne om ægteskabsknas til jorden.
Det sker i et opslag, som Justin har delt på sin Instagram-profil.
Her har han nemlig delt en række billeder af sig selv i tæt omfavnelse med Rhodes-grundlæggeren fulgt af teksten:
"Mit for evigt og altid."


Tidligere på året unfollowede Justin sin kone på Instagram – noget han dog hurtigt forklarede med, at "nogen gik ind på min konto".
Kort tid efter røg Hailey også af Justins følgerliste – ifølge hende selv på grund af en teknisk fejl.
Det hele blev ikke mindre mærkeligt, da Justin i maj delte et nu slettet opslag, hvor han undskyldte over for Hailey for at have sagt til hende, at hun "aldrig ville komme på forsiden af Vogue” – under et stort skænderi i deres forhold.

"Yikes, jeg ved det… så tarveligt. Men baby, du ved det allerede – jeg tog fejl," skrev han dengang.
Ægteskabsproblemerne er ikke det eneste, der har trukket overskrifter.
Fans har også udtrykt stor bekymring for popstjernens mentale helbred. Han har i en række opslag beskrevet, hvordan han har følt sig "ødelagt", og at han har skåret en række "transaktionelle forhold" fra.
I maj gav Hailey Bieber desuden et stort interview til modemagasinet Vogue, hvor hun rasede over den konstante snak om sit ægteskab.
– Jeg troede ærligt, at syv år ville være nok til, at folk kom videre. Men nej, sagde hun og tilføjede tørt:


– Man skulle tro, det hjalp at få et barn. Men tilsyneladende er der stadig nogle, der er pissed.
Parret, som blev gift i 2018, bød sidste år deres søn Jack Blues velkommen til verden.
