Hollywood1. december 2017

Kaley Cuoco i gråd, når kæresten frier

'Big Bang Theory'-stjernen, Kaley Cuoco kan slet ikke holde tårerne tilbage, da kæresten frier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kaley-cuoco-01122017.jpg
 Foto: All Over Press

'Big Bang Theory'-stjernen Kaley Cuoco fik den absolut bedste fødselsdagsgave af sin kæreste, 26-årige Karl Cook, da hun torsdag fyldte 32. For Karl Cook har bestemt sig for at gøre en ærbar kvinde ud af Kaley Cuoco og friede til hende med en stor diamantring.
Og så brød Kaley ud i glædesgråd, som du kan se på videoen herunder.
- Græder stadig. Alt ved denne aften har været perfekt, ligesom dig. Elsker dig for evigt, skriver hun på Karl Cooks Instagram-profil til sin forlovede. Op til den store afsløring fortalte Cuoco, hvordan Karl Cook havde sendt hende blomster, arrangeret en romantisk middag for to og havde givet hende en endagstur til Disneyland.
Cook postede også et billede af den velvoksne diamantring, som han satte på Cuocos finger. - Jeg er så glad, sagde han og fortsatte ved at takke juveleren, hvor han havde købt den flotte ring.
Frieriet var lige ved at gå helt galt, da Cook knaldede hovedet mod en lysekrone og begyndte at bløde, men ned på knæ kom han dog alligevel. Kaley Cuoco begyndte at date i august 2016. Det er kun få måneder siden, at Cuoco udtrykte sin ubetingede kærlighed til Cook i Us Weekly. - Jeg kunne ikke være mere lykkelig, og jeg håber virkelig at forholdet står distancen. Jeg føler mig meget, meget heldig over, at have mødt en som ham, sagde Kaley Cuoco ved den lejlighed.
Og så uddybede hun med at fortælle, hvorfor de er så godt et match. - Fordi jeg elsker at 'tortere' ham, og han bliver overhovedet ikke sur på mig. Jeg driller ham konstant, men han har en fantastisk humor. Og når jeg virkelig har mobbet ham, får jeg bare det der dejlige grin, som bare får mig til at blive blød i knæene, siger Kaley Cuoco. Og så var der et par enkelte springende punkter, der var meget vigtige for Kaley. - Han er en ægte person, og så var det meget vigtigt for mig at finde ud af, hvor meget han elsker hunde og heste - det er altid på min tjekliste. 'Han skal elske hunde' er nummer et, og han satte flueben ud for det meget hurtig, og så faldt jeg for ham med et brag, siger Kaley Cuoco. Det bliver Kaley Cuocos anden gang op ad kirkegulvet. Hun var tidligere gift med tennisspilleren Ryan Sweeting. De gik fra hinanden i efteråret 2015 efter 21 måneders ægteskab, men nu er Kaley klar til at prøve igen. Galleri med dejlige Kaley Cuoco i bikini:

Kaley Cuoco i bikini

Sponsoreret indhold