Hollywood31. august 2012

Kærlighedschok i Beverly: Kelly og Dylan dater!

De to 90210-flammer er begyndt at kæreste rundt i virkeligheden
Så sketer det endelig! Kelly og Dylan er kærester - i virkeligheden
Så sketer det endelig! Kelly og Dylan er kærester - i virkeligheden
 Foto: All Over

Først var Dylan sammen med Brenda. Så var han lidt sammen med Kelly. Og så Brenda igen...

Men så brugte han sommeren sammen med Kelly. Og så begyndte Kelly at date Brandon. Men kyssede så igen lidt med Dylan. Som så sneg sig ud med Brenda...

Nu ser det så alligevel ud til, at kærlighedsdramaet har fundet sin løsning.

Læs også: Galleri: "Berverly Hills 902010"

Dylan - eller Luke Perry - er nemlig begyndt at kæreste rundt med Kelly - altså Jennie Garth - i virkeligheden.

Det skriver amerikanske The National Enquirer.

Luke Perry har på det seneste været en stor støtte for Jennie Garth, der netop er blevet skilt fra sin mand gennem 11 år, Peter Facinelli.

Badboy'en gik selv gennem en skilsmisse i 2003 og har kunnet øse af sin viden om kærlighedsproblemer til sin tidligere kollega.

Og sandsynligvis har han været lidt mere end bare en ven.

- Siden hun er begyndt at se Luke igen, er Jennie blevet forelsket i ham, og Luke føler det samme, siger en kilde, der er tæt på parret til The National Enquirer.

Læs også: Kan du huske...

- Der er en elektricitet mellem dem, som er blevet genopladet efter alle disse år. Det skete simpelthen bare.

Officielt vil de to Beverly Hills-stjerner dog ikke stå ved romancen endnu og holder stædigt fast i, at de bare er gode, tætte venner.

Hvordan tvillingerne Brenda og Brandon har det med at være blevet kørt ud på et sidespor, vides endnu ikke...

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/95defa45c99d4d43a16f99475f179112.jpg


Sådan så hele "Berverly Hills 90210"-flokken ud tilbage i 90'erne (Foto: All Over)


Sponsoreret indhold