
Kærligheden koger i Hollywood: Alle de nye stjernepar, der satte gang i 2025
Se listen: Årets nye hotte Hollywood-par
LÆS OGSÅ: Kærligheden blomstrer: Alle de nye danske par i 2025
Kærligheden har buldret gennem Hollywood i 2025, hvor selv de mest usandsynlige stjernepar har meldt sig på banen og sat turbo på sladdermøllen.
Under projektørlyset i Californien opstod romantikken på filmsets, backstage og helt oppe i storpolitikens øverste luftlag.
En af årets mest opsigtsvækkende kærlighedshistorier kom fra et filmset, da Pamela Anderson, 58, og den 73-årige Liam Neeson pludselig fandt hinanden under indspilningerne til den kommende ”The Naked Gun”.
Også Sydney Sweeney, 28, overraskede fans, da hun blev koblet sammen med Scooter Braun, 44 – pladeselskabsmogulen, der opdagede Justin Bieber og har tjent millioner på at forme popkulturen. Et match, ingen havde set komme, men som lynhurtigt satte fut under spekulationerne.
I den politiske ende af Hollywood-spektret skabte Canadas tidligere premierminister Justin Trudeau, 53, stort røre, da han trådte frem for pressen arm-i-arm med popstjernen Katy Perry, 41.
Hun havde endda lige været et smut i Danmark for at synge og lave sjov med sine fortrin, før hun stod ved siden af en verdensleder i en romance, der fik alverdens kameraer til at flashe.
Påsken bød også på et kærlighedschok i form af Elizabeth Hurley, 60, der sprang ud som kæreste med countrylegenden Billy Ray Cyrus, 64. Internettet kaldte dem både ”umage” og ”skønheden og udyret”.
Og så var der Jennifer Aniston. Hollywoods evige sweetheart på 56, som gennem årene har haft mænd som Brad Pitt, John Mayer og Justin Theroux i sit kærlighedsarkiv, har nu fundet en ny mand ved sin side.
Se alle kendisparrene i galleriet øverst i artiklen.
De fandt også sammen i 2025
- Post Malone og Christy Lee
- Natalie Portman og Tanguy Destable
- Tyga og Madelaine Petsch
- Pete Davidson og Elsie Hewitt
- Chase Crawford og Kelsey Merritt
- Louis Tomlinson og Zara McDermott
- Cardi B og Stefon Diggs
- Lamine Yamal og Nicki Nicole
- Jessica Alba og Danny Ramirez
- Vinicius Jr. og Virginia Fonseca
