Hollywood1. september 2016

Kæmpe hit fornyet med masser af stjerner

Hittet "Where is the love" fra Black Eyed Peas er blevet genindspillet og udsendt med masser af stjerner i musikvideoen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fergie_0.jpg
 Foto: All Over Press

Det var i 2003, at musikgruppen The Black Eyed Peas spurgte, hvor kærligheden var henne. Det internationale hit er nu blevet genindspillet med blandt andet vokaler fra Justin Timberlake, Mary J Blige, Jessie J og P Diddy.

Endnu flere kendte, både musikere, skuespillere og TV-stjerner har stillet op for at deltage i den over 5 minutter lange nye udgave af sangen, hvor musikvideoen er i sort/hvid med fokus på krigenene i mellemøsten og politivolden i USA.

Sangen og musikvideoen kan ses og høres her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Siden den blev sendt ud over Youtube igår, er den allerede blevet set over 14.000 gange, og tallet stiger fortsat.

Der er blevet skrevet flere vers til sangen, ligesom at melodien er blevet lavet om. Derfor er sangen ikke til at kende, lige når man hører den.

Det er dog stadig The Black Eyed Peas, der står i spidsen for nummeret, selvom de forskellige kunstnere har fokuseret meget på deres solomusik de seneste år.

Det gælder især for Will.I.Am og Fergie, men alle fire medlemmer af den gamle gruppe er altså med på den nye udgave af det gamle nummer.

Sponsoreret indhold