Hollywood5. februar 2018

Justin Timberlake kommer til Danmark

Popstjernen, der netop nu er aktuel med "The Man Of The Woords", gæster Danmark til sommer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.25642552.jpg
 Foto: All Over Press

Hvis du er fan af Justin Timberlake, kan du godt sætte et stort, fedt kryds i kalenderen den 4. august 2018. Der kommer den 37-årige superstjerne nemlig til Danmark. Nærmere betegnet er det Royal Arena i København, som han gæster i forbindelse med sin "The Man Of The Woods Tour".

Det bekræfter koncertarrangøren Live Nation på sin hjemmeside.

Billetterne sættes til salg mandag den 12. februar kl. 10.

På den nordamerikanske del af sin tour har Justin Timberlake allerede solgt svimlende 450.000 billetter, hvilket har betydet, at han popsangeren spiller ekstra shows i 10 byer.

Den europæiske del af turnéen begynder den 22. juni i Paris og består af i alt 16 shows rundt omkring i Europa.

Sidst Justin Timberlake besøgte Danmark var i 2014, hvor han spillede koncert i Parken i København.

Timberlake, der privat danner par med skuespilleren Jessica Biel, som han har sønnen Silas på to med, brød igennem i 90'erne med boybandet 'N Sync.

Siden har har haft mega succes med en solokarriere. I 2002 udgave han debutalbummet "Justified", og det blev i 2006 efterfulgt af "FutureSex/LoveSounds" og "The 20/20 Experience" fra 2013.

I galleriet kan du se, hvordan Justin Timberlake og Jessica Biel bor:

Hjemme hos Justin Timberlake og Jessica Biel

Sponsoreret indhold