Justin Timberlake: Golf-junkie

Justin svinger køllen lige så godt, som han svinger mikrofonen – og det kan der skrives en bog om

Justin svinger køllen lige så godt, som han svinger mikrofonen – og det kan der skrives en bog om

Foto: All Over

Stjerner som Alice Cooper, Céline Dion og Samuel L. Jackson er bidt af en gal golfbold og møder ofte op, når der arrangeres velgørenhedsturneringer på de amerikanske golfbaner.

Også Justin Timberlake elsker sporten, og nu vil han skrive en bog om sin passion for at svinge med køllen.

Ifølge NME skal bogen handle om Timberlakes oplevelser med sporten, siden han som barn begyndte at spille, og samtidig beskrive hans oplevelse af at have spillet sammen med berømtheder og golfstjerner.

På den måde kommer bogen til at være en slags pendant til Alice Coopers "Golf Monster: A Rock 'n' Roller's Life And 12 Steps To Becoming A Golf Addict", der udkom sidste år.

Justin Timberlake ejer sin egen golfbane i hjemstaten Tennessee og skulle spille med handicap 6. Det vides endnu ikke, hvornår Timberlakes litterære debut udsendes.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close