Hollywood28. januar 2014

Jude Law snigløbet af nært familiemedlem

Solgte oplysninger om stjernen til pressen
Jude Law er blevet svigtet af et af sine nære familiemedlemmer.
Jude Law er blevet svigtet af et af sine nære familiemedlemmer.
 Foto: All Over Press



Skandalen om aflytninger og overvågning foretaget af den britiske tabloidavis "News of the World" har berørt mange både kendte og ukendte menneskers liv.

Nu er turen for alvor kommet til den britiske filmstjerne Jude Law, der mandag var i retten for at afgive vidneforklaring i sagen mod to tidligere redaktører, Andy Coulson og Rebekah Brooks.

Jude Law: 40, fræk og stadig fri

Undervejs i sagen er det kommet frem, at en bekendt af Jude Law i en periode modtog penge for at levere detaljer om affæren mellem Laws ekskæreste Sienna Miller og skuespiller Daniel Craig. Jude Law fik under forklaringen en seddel i hånden, der afslørede, at det i virkeligheden var et nært familiemedlem, der havde udleveret ham til det anklagede medie. Det skriver Reuters.

- Det var jeg ikke klar over, lød det fra en tydeligt påvirket Jude Law.

Ifølge skuespilleren selv lagde han i perioden mærke til, at pressen sad inde med, hvad han kaldte "en usund mængde" information om hans privatliv.

- Jeg fandt ud af, at når jeg ankom til steder, hvor min aftale havde været hemmelig, var pressen der i forvejen, sagde skuespilleren.

De to redaktører er ud af en gruppe på samlet syv, der alle nægter sig skyldige i anklagerne om aflytning.

Sponsoreret indhold