Annonce
Hollywood31. august 2009

Jude Law: Rasende

Den britiske filmstjerne var i hidsigt humør på sin sidste dag i Helsingør
En dansk pressefotograf blev i går overfuset af Jude Law – men der var ingen smadrede kameraer
En dansk pressefotograf blev i går overfuset af Jude Law – men der var ingen smadrede kameraer
 Foto: All Over
Annonce

Hele Helsingør har på det seneste været på den anden ende, for byen har nemlig haft besøg af ingen ringere end Jude Law - superstjernen har optrådt som Shakespeares danske prins Hamlet på Kronborg Slot.

I går tilbragte Law så sin sidste dag i det nordsjællandske. Han gik en tur ned ad Stengade med en kvindelig kollega - og nåede lige at overfuse en pressefotograf på vejen.

- Hvis du fortsætter med det der, så smadrer jeg dit kamera, lød truslen ifølge dagens udgave af B.T.

36-årige Law er kendt for sit iltre temperament, og han har tidligere ved flere lejligheder gjort alvor af sine trusler.

Så galt gik det dog ikke i går. Stjernen kølede hurtigt ned igen og fandt endda tid til at skrive autograf til en lille dreng på gaden, inden han igen satte kursen mod De Britiske Øer.

Annonce

Sponsoreret indhold