Hollywood6. september 2007

JUDE LAW ARRESTERET

Hollywoodstjernen gik amok på fotograf udenfor sit hjem i London, da manden ville tage billeder af ham og hans søn
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/judelaw-jpg.jpg

Ikke alle formår at styre deres temperament, når de er omringet af blitzende kameraer døgnet rundt.

"Alfi"-stjernen, Jude Law, 34, blev således tirsdag eftermiddag anholdt, efter at han angreb og sårede en fotograf.

Fotografen skal ifølge The Sun have pådraget sig mindre skader, da Law forsøgte at flå kameraet fra ham udenfor sit hjem i Maida Lane i London.

Jude selv nægter at have gjort noget som helst, men han blev ikke desto mindre taget med på politistationen i Marylebone, hvor han blev anmeldt for legmedsbeskadigelse.

Ifølge The Sun tog politiet fingeraftryk af Law, inden han blev løsladt mod kaution.

Skuespilleren skal ifølge avisen tilbage til afhøring i næste måned.

Sponsoreret indhold