
Josh Duhamel vil have en ung kvinde der kan give ham børn

Der er håb for de unge kvinder der går og er forelskede i Fergies eksmand Josh Duhamel!
Den labre transformers-skuespiller fortalte forleden i kollegaen Dax Shepards podcast ”Armchair Expert” at han gerne vil have flere børn.
I 2017 blev han skilt fra konen gennem otte år, Fergie, men nu vil den 46-årige Duhamel altså ud og finde en ny kvinde i sit liv – og hun skal ikke være for gammel.
- Jeg vil gerne have flere børn i de kommende år. Så det handler om at finde en der er ung nok til at få børn. Det er ikke fordi jeg er ude og prøve at knalde hvem som helst, det er virkelig ikke sådan jeg er. Jeg prøver at finde en pige jeg kan være sammen med og starte en familie med, fortalte han i podcasten.

Sammen med ”Black Eyed Peas”-sangerinden Fergie har han i forvejen den fem-årige søn Axl, og det kunne godt være en yngre version af hende han ville falde for:
- Ferg og jeg havde en skønt forhold. Jeg elsker den pige og det vil jeg altid gøre. Vi fungerede desværre ikke, men jeg vil altid have hendes ryg og hun er moderen til mit barn. Hun er fantastisk. Jeg prøver at finde en, og det er cirka det jeg leder efter, lød det i interviewet.

Stort galleri: Hjemme hos Josh Duhamel
Det er også noget af en opgave, at skulle leve op til Duhamel og Fergies ægteskab, der vist hurtigt kan kategoriseres som "Goals", mens det stadig varede. Blandt andet fordi parret brillierede med deres fantastiske Halloweencostumer
Artiklen fortsættes under billedet

I 2015 troppede parret f.eks. op som Karl lagerfeld og hans elskede kælekat Choupette til Casamigos halloweenfest i Los Angeles.

Fergie efter skilsmissen: Jeg ville være gift for evigt
Det er da heller ikke fordi der ikke har været smukke, unge, kvinder på krogen hos den udklædningsglade skuespiller siden skilsmissen.
I juli i år splittede han fra sin 28-årige kæreste Eiza Gonzalez efter at have været sammen i bare fem måneder, så hun var åbenbart ikke den nye "the one".