Hollywood23. september 2008

Jordan: Pølle-problemer

Den engelske model var rædselsslagen for at gå på toilettet
Jordan kunne ikke få tømt tarmen efter sin sidste brystoperation
Jordan kunne ikke få tømt tarmen efter sin sidste brystoperation
 Foto: All Over

Efter sin seneste operation i attributterne, hvor hun denne gang fik formindsket sine fortrin en smule, havde Jordan en række problemer.

Den 30-årige undertøjsmodel havde så store smerter og var så oppustet efter operationen, at hun ikke kunne klare at gå på toilettet, skriver Female First.

Under sit 13 dage lange hospitalsophold var den storbarmede brunette ikke ude at lave pølser en eneste gang. Og hun har stadig problemer med at komme af med sin afføring.

- Al medicinen under operationen påvirkede min mave og mine tarme. Jeg var så forstoppet, at jeg ikke kunne gå på toilettet i 13 dage. Til sidst ligende jeg en gravid i syvende månede - det var et smertehelvede, siger bramfrie Jordan med det borgerlige navn Katie Price.

Hospitalet gjorde, hvad de kunne for at hjælpe den brystopererede tidligere model, men hverken afføringsmiddel eller andet medicin hjalp det på vej.

- Da jeg endelig kunne gå på toilettet, tog det mig tre timer at "føde" en lillebitte pølse. Jeg er stadig rædselsslagen for at gå på toilettet, afslører Jordan, som er gift med sangeren Peter André.

Sponsoreret indhold