Hollywood23. juli 2008

Jordan og Peter Andre: Alle gode gange tre

Selv om det endnu ikke har været en succes, så har det celebre par kastet sig ud i endnu et fælles projekt
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/jordanogpeterdanser1-jpg.jpg
 Foto: All Over

De har haft deres eget realityshow, de har prøvet kræfter med at synge duet sammen og nu har de så kastet sig over dansen.

Den engelske nøgenmodel Jordan - eller Katie Price, som hun hedder i det virkelige liv - og gemalen, sangeren Peter Andre, har sagt ja tak til at medvirke i den engelske udgave af "Vild med dans" - "Strictly come dancing".

Holdet bag underholdningsprogrammet har prøvet at overtale det celebre par til at hoppe i danseskoene lige siden den første sæson rullede over skærmen for fire år siden. Nu er det tilsyneladende, langt om længe, lykkedes.

Jordan og Peter Andre er da heller ikke kendt som værende blege for at tage en chance - eller to for den sags skyld, men man må da håbe, at danse eksperimentet udvikler sig mere heldigt, end nogle af de andre fælles projekter, de to tidligere har sprunget ud.

De har blandt andet haft deres eget talkshow "Katie and Pete's ITV2", som for blot en uge siden blev taget af skærmen. Parret har dog netop meddelt at de vender stærkt tilbage med et reality-show kaldet "Katie and Peter: the Next Chapter".

Talkshow fiaskoen kommer dog aldrig op på siden af den duet parret kastede sig ud i for nogle år siden. Jordan og Peter Andres udgave af Disney klassikeren "A whole new world" er en jammerlig oplevelse i særklasse. Den skal simpelhen ses med egne øjne - og ikke mindst høres med egne ører - så her kommer et lille gensyn.

Sponsoreret indhold