Hollywood14. august 2002

JORDAN: NY TRAGEDIE

Da lægen fortalte mig, at jeg har kræft, blev jeg fuldstændig følelsesløs. Jeg kunne ikke engang græde, fortæller en sønderknust Jordan, hvis borgerlige navn er Katie Price. Kræftsygdommen går under navnet LMS og angriber de fleste bløde muskelceller i kroppen. Den rammer kun én ud af fire millioner mennesker, og patienter på fremskredet stadium har kun 50 % chance for at overleve.
https://imgix.seoghoer.dk/media/4c43c603dae341e48a25727aff92bb6c.jpg

24-årige Jordan modtog den forfærdelige nyhed kun få dage efter, at lægerne havde bekræftet, at hendes nyfødte søn Harvey er blind. - Da jeg var fire måneder henne i graviditeten, opdagede jeg en lille knude på min ene finger. Jeg gik til lægen, men fik at vide, at alt var o.k. Heldigvis gik jeg tilbage igen efter et stykke tid, og knuden blev fjernet og undersøgt. Bare ordet kræft får alle mennesker til at ryste. Jeg er fuldstændig knust, men Harvey er min inspiration og grund til at leve og overleve sygdommen, fortæller Jordan, der har fået at vide, at hun skal være meget opmærksom på nye knuder. Den engelske prins Andrews meget omtalte ekskæreste Koo Stark har også fået konstateret kræft. Andrews 46-årige gode veninde har netop fået fjernet en kræftknude i det ene bryst, efter at et rutinetjek hos lægen afslørede, at noget var galt. Koo Stark, som var kæreste med prinsen i 1982, er stadig en af Andrews nære venner, og parret ses jævnligt.

Sponsoreret indhold