Jordan: Dumper Alex direkte på TV

Katie "Jordan" Price er den dame, som forstår at sætte fokus på sig selv.
Både med vovet eller næsten ingen påklædning, men i høj grad også i sine forhold til mænd, som hun stort set møder, lever med, skilles fra og romantiserer, diskuterer eller skændes med direkte i medierne.
Mandag måtte hendes seneste kæreste, kickbokseren Alex Reid, sande, at sådan foregår tingene i Jordans verden.
Han blev dumpet direkte på TV - som det kan ses af klippet herunder.
Vil være sig selv
Forhistorien er simpel.
Jordan var med i realityshowet "I Am A Celebrity, Get Me Out of Here", men forlod det i utide - blandt andet fordi hun ikke brød sig om at blive filmet, mens hun brækkede sig efter at være blevet tvunget til at æde insekter.
Inden hun tog af sted, advarede hun Alex om, at hun ville gå fra ham, hvis han kom med noget udspil i medierne, mens hun var væk.
For kort tid siden optrådte han så på forsiden af avisen News Of The World, hvor han fortalte, at han havde tænkt sig at fri til hende.
Det fik bægeret til at flyde over. Og i et britisk TV-show lod hun bomben falde.
- Jeg vil gerne være mig selv. Jeg har indset, at jeg ikke vil være i et forhold, siger Jordan.