Hollywood16. september 2015

Johnny Depp: Jeg tror ikke på ondskab

Skuespilleren Johnny Depp har skullet grave dybt i følelsesregistret til sin nye film
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/johnny_depp.jpg
 All Over

I sin nye film ”Black Mass” spiller 52-årige Johnny Depp gangsteren James ”Whitey” Bulger, der har været en af de mest frygtede gangstere i Boston, og det har været noget af en opgave for den dygtige skuespiller.

- Det første for mig, var at jeg skulle forstå ham – først og fremmest som et menneske. Alle enhver – især hans ofre – kan sige: “Han er simpelthen bare en ond person”. Men jeg tror ikke på, at det (ondskab, red.) eksisterer. Mennesker har deres menneskelighed – alt de har taget med sig, siden de var børn. Der er også en side af James Bulger, der ikke bare er den mand, som han var i ”forretningen”, sagde Depp, da han var til screening af filmen ifølge People.

[node:aller-related-content]

Den 52-årige skuespiller prøvede desuden at kontakte Bulger i forberedelserne til rollen. James Bulger har siddet i fængsel for sine forbrydelser siden 2011. Han er idømt dobbelt livstid plus fem år for bl.a. 11 mord, afpresning og pengehvidvask

- Jeg prøvede at kontakte Mr. Bulger – kun ud af ren respekt. Det er hans liv, og jeg spiller ham på skærmen, forklarede Depp.

Men James ”Whitey” Bulger afslog at hjælpe i forbindelse med filmen, og det havde Johnny Depp egentlig også regnet med.

- Når man tænker på, at filmen er baseret på en bog som han ikke lige frem er helt vild med - jeg er faktisk ikke sikker på, at han kan lide nogle af bøgerne om ham, og det kan jeg da godt forstå – så havde jeg aldrig regnet med, at han ville mødes med mig.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_340.png

Sponsoreret indhold