Hollywood6. november 2008

John Travolta: Laver en “Britney”

Skuespilleren, der blev berømt for sit kulsorte fedthår, har ladet sig kronrage
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/john-skaldet-jpg.jpg
 Foto: All Over

John Travolta spillede fyren med verdens lækreste hår og fik pigehjerterne til at smelte i 70'er-hittet "Grease".

Men nu har den engang så hotte stjerne transformeret sig om til en totalt skaldet midaldrende mand, der mere minder om vores Flemming Jensen end Elvis Presley.

Travoltas forvandling til æggehoved skyldes hans nyeste rolle i filmen "From Paris with Love", som han i disse dage er i gang med at filme i den franske hovedstad - nærmere bestemt i Paris' luderkvarter på Rue Saint-Denis.

Men selvom den nu 54-årige stjerne har mistet sit berømte fedthår, har han beholdt den sorte læderjakke, som også var en del af hans image dengang i 1978.

John og hans kone Kelly Preston kom til Frankrig sidste måned og regner med at bo der de næste tre måneder.

"From Paris With Love" handler om nogle af de massive problemer, der er i de store indvandrer-ghettoer i og udenfor Paris.

Sponsoreret indhold