Hollywood19. maj 2014

Joan Collins kastede glans over Cannes

80-årige Joan Collins holder sig godt
Af af
Joan Collins forklarer selv, at hun aldrig har været under kniven.
Joan Collins forklarer selv, at hun aldrig har været under kniven.
 Foto: All Over



Det kan enhver kvinde ikke lære - det ligger i hendes gener.

Joan Collins viser ved filmfestivalen i Cannes, hvad en ægte diva er.

LÆS OGSÅ: Legendarisk Dollars-stjerne er død

Hun fylder 81 år på fredag den 23. maj, men er åleslank, elegant og mondæn og stråler som en stjerne, som hun står på "Croisetten" i Cannes og smiler bredt.

Hun er den totale modsætning til rollen som heksen Alexis Carrington fra tv-serien "Dollars", som Joan Collins spillede i otte år.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/8344763610024651a0b4481d6e045f79.jpg


Joan Collins fylder 81 på fredag den 23. maj. (Foto: All Over)

Hun er kommet til Côte d'Azur for at gøre reklame for sin nye film, "The Time of Their Lives" - en Thelma & Louise-lignende film, hvor hun blandt andet spiller over for Pauline Collins.

Hun ser så godt ud, at det er nærliggende at spørge, om der er skønhedskirurgi involveret, men det bestrider Collins over for den tyske avis bild.de.

- Jeg har aldrig nogensinde fået en decideret skønhedsoperation, men det tror folk som regel ikke på. Hvis jeg skulle under kniven, ville jeg få ordnet min hals, siger Joan Collins til bild.de.

Botox har hun prøvet en enkelt gang.

- Jeg har prøvet en enkelt gang, hvor de sprøjtede botox ind i min pande, men det gjorde forfærdelig ondt, så den ene gang rakte rigeligt som erfaring. Og jeg har venner, hvis ansigter er så fyldt med botox, at de er blevet til stive klumper, der ikke kan fremtvinge et ærligt smil, siger Joan Collins til bild.de.

Sponsoreret indhold