Hollywood3. maj 2018

J.K. Rowling undskylder for Dobbys død

Det er efterhånden blevet en tradition, at J.K. Rowling undskylder for et dødsfald på årsdagen for "The Battle of Hogwarts"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dobby.jpg
 Foto: All Over Press

Det er efterhånden blevet en tradition, at Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling undskylder for et dødsfald i Harry Potter-bøgerne på årsdagen for "The Battle of Hogwarts".

Tidligere har hun undskyldt både Severus Snape og Fred Weasleys alt for tidlige bortgang, og denne gang er turen så kommet til endnu en elsket karakter fra bøgerne.

- Det er den dag igen. I år vil jeg undskylde for at have dræbt en, der ikke døde under "The Battle of Hogwarts". En som ofrede sit liv for at redde de mennesker, der ville vinde det. Jeg refererer, selvfølgelig, til husalfen Dobby, skriver J.K. Rowling på Twitter.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Dobby var en Harry Potter-fansenes favoritter. Han dukkede første gang op i den anden Harry Potter-bog.

Han blev dræbt af den onde Bellatrix Lestrange kort tid efter, at han var blevet befriet fra sin livslange service til Malfoy-familien.

J.K. Rowlings undskyldning fik hurtigt folk på Twitter til at genkalde deres kærlighed for Dobby.

- Det her er den eneste død, jeg græd over, da jeg læste bøgerne. Jeg har aldrig læst noget så trist, skriver en bruger på Twitter.

Undskyldte også for kærlighedsforhold

J.K. Rowling har det med at undskylde for nogle af de valg, som hun tog i forbindelse med Harry Potter-bøgerne.

Tidligere har hun fortalt, at hun er ked af, at hun valgte at føre Ron Weasley og Hermione Granger sammen i den sidste bog.

- Af grunde, der har meget lidt med litteratur at gøre og langt mere at gøre med, at jeg hang fast i et plot, som jeg første gang havde forestillet mig det, endte Hermione og Ron sammen, har forfatteren fortalt. - Jeg ved det og undskyld, jeg kan høre raseriet og vreden, det måske får op i nogle fans, men hvis jeg skal være helt ærlig, så har afstand givet mig noget perspektiv på beslutningen. - Det var et valg, jeg traf af meget personlige grunde, ikke for at sikre historiens troværdighed, sagde forfatteren tilbage i 2014. Du kan se, hvordan Harry Potter-stjernerne ser ud i dag, i galleriet herunder

Harry Potter-stjernerne før og nu november 2016

Sponsoreret indhold