Se videoen: Jessica Biel leger med vibrator

Jessica Biel synes, vi taler for lidt om onani.

Jessica Biel synes, vi taler for lidt om onani.

Foto: YouTube

Nok er Jessica Biel, 35, gift med Justin Timberlake og mor til to-årige Silas, men det skal ikke forhindre hende i at tale om onani. 

I samarbejde med den kvindelige sundhedsorganisation WCG har Jessica Biel indspillet en video, hvor hun adresserer et følsomt emne: Nemlig det at tilfredsstille sig selv seksuelt. 

VIDEO: Se Jessica Biel tale om onani i videoen nederst på siden. 

I videoen ser man Jessica Biel og skuespilleren Rob Huebel gøre sig klar til "date night". Stearinlysene tændes, rødvinen skænkes og badekarret fyldes, men stik imod hvad man som seer forventer, så skal parret ikke hygge sig med hinanden - de skal hver især hygge sig med sig selv. 

Således ser man Jessica Biel mæske sig i en stor, saftig burger, hvorefter hun muntrer sig med en lyserød vibrator. 

- At forstå hvordan din krop fungerer, og hvad der føles godt, er grundlaget for vores seksuelle velvære, men trods det taler folk sjældent om den slags ting, fortæller Biel i et interview med Tryst, der hører under sundhedsorganisationen WCG.  

- Ja, vi laver jokes om at masturbere, men ingen diskuterer det på ægte manér - og det burde de. Det er en fantastisk måde af opdage din seksualitet på en sikker måde, tilføjer Jessica Biel i interviewet. 

Jessica Biel har for nylig afsløret, at hun også allerede taler om sex med sin to-årige søn Silas. 

- Jeg har en 2,5-årig, og vi starter med seksualundervisning nu, fortalte Biel til 2018 MAKERS Conference ifølge People

- Vi bruger de tekniske termer... når vi går i bad sammen, siger vi: "Det her er, hvad jeg har. Det her er, hvad du har". Vi taler bare om det. Jeg ved godt, han er rigtig ung, men jeg tror på, at hvis du starter så tidligt, så er der ikke nogen skam ved det, forklarede Jessica Biel yderligere. 

Se Jessica Biel tale om onani i videoen her: 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close