Hollywood30. maj 2014

Jessica Alba lytter ikke til sine børn

Skuespillerindens unger har intet at skulle have sagt, når ferien skal på plads
Nok er Haven og Honor nuttede, men de får ikke lov at bestemme over mor Jessica Alba
Nok er Haven og Honor nuttede, men de får ikke lov at bestemme over mor Jessica Alba
 Foto: All Over



En gigantisk park fyldt med rutsjebaner, levende tegnefilms-figurer og candyfloss. For rigtig mange børn er Disneyland paradis.

Det gælder også for skuespillerinden Jessica Albas døtre. Hvis de kunne bestemme familieferiens destination, ville forlystelsesparken nemlig stå øverst på ønskelisten. Men når det kommer til planlægning af ferier, lytter den 33-årige "Sin City"-stjerne ikke til sine børn.

- Jeg lytter ikke til mine børns holdninger. Når det er dem, som betaler for rejsen, kan de bestemme, hvor vi skal hen, siger Alba til people.com.

LÆS OGSÅ: Derfor vil Jessica Alba ikke vise bryster

I stedet for at besøge Mickey Mouse og de andre Disney-figurer tager Hollywoodstjernen sammen med sine døtre og sin mand, Cash Warren, til Sydfrankrig. Her ejer Warrens mor nemlig et hus.

Og selv om det ikke er helt det samme som Disneyland, er den smukke skuespillerinde sikker på, at børnene får en god ferie.

- Der er så grønt, og der er masser af plads til, at børnene kan rende rundt og lege. Det er rigtig dejligt at få lov til lige at leve det landlige liv lidt, siger stjernen.
Alba og Warren har sammen de to døtre Haven og Honor.

LÆS OGSÅ: Se billederne af sexy mama, Jessica Alba, i bikini

Sponsoreret indhold