Hollywood7. juni 2017

Jerry Seinfeld vil IKKE krammes af millionsælgende sangerinde

Jerry Seinfeld herlig arrogant på den røde løber
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jerry.jpg
 Foto: All Over Press

Det er efterhånden 19 år siden, at komikeren Jerry Seinfeld lagde hånd på sidste afsnit af den meget populære komedieserie om Seinfeld selv og vennerne George Costanza, Cosmo Kramer og Elaine Benes.

I serien om de fire venners liv opstod et hav af pinlige øjeblikke, så det var ikke en uvant situation for komikeren, da han pludselig forleden aften havnede i en pinlig situation i den virkelige verden.

Og det var ham selv, der forårsagede det pinlige øjeblik, da han - helt fair - tog afstand fra at blive omklamret.

Det skete, da han blev interviewet på den røde løber, og en for ham ukendt kvinde bad om et kram.

Kvinden var den 30-årige amrikanske sangerinde, rapper og sangskriver Kesha, der har solgt 60 millioner enheder på verdensplan.

Men Jerry Seinfeld anede ikke hvem hun var og gad ikke blive krammet og afværgede i tre omgange Keshas tilnærmelser. Kesha er tilsyneladende en stor fan af Seinfeld, men hun gav til sidst op og måtte næsten flæbende forlade den røde løber med uforrettet sag , mens Seinfeld grinede højlydt.

- Jeg ved ikke, hvem hun er, sagde Seinfeld efterfølgende til intervieweren.

- Det var Kesha, siger intervieweren.

- Ok, jeg ønsker hende alt det bedste, sagde Seinfeld med et smil.

Jerry Seinfeld er blevet mangemilliardær på komedieserien, som han stadig ejer en del af rettighederne til. I 2016 tjente han næsten 290 millioner kroner, og en stor del af de penge kommer fra rettighederne til 'Seinfeld' der konstant genudsendes verden over.

Du kan se det pinlige optrin herunder:

Sponsoreret indhold