Hollywood17. september 2008

Jennifer Lopez: Surpriseparty for manden

Hemmelighedskræmmeri og løgne måtte tages i brug for at overraske Marc Anthony på hans fødselsdag, fortæller J.Lo.
Der var ikke meget glamour over Jennifer Lopez, da hun løb triatlon, men kun få timer senere var hun tilbage i stiletterne og designerkjole
Der var ikke meget glamour over Jennifer Lopez, da hun løb triatlon, men kun få timer senere var hun tilbage i stiletterne og designerkjole
 Foto: All Over

Umiddelbart efter hun havde gennemført sin første triatlon i gennemsvedt løbetøj og stramsiddende våddragt, var Jennifer Lopez tilbage i coctailkjole og stilletter og festede på ægte jet-set manér.

Hun fløj nemlig direkte til New York sammen med ægtemanden for at fejre hans fødselsdag.

J.Lo havde planlagt en kæmpe fest for Marc Anthony, som fyldte 40 år.

I ugerne op til, havde Marc flere gange spurgt sin kone om, hvordan de skulle fejre den runde dag. Men J.Lo's afvisende svar lød: - Jeg har alt for travlt i den weekend, så jeg har ikke tid til noget, siger hun med et smørret grin.

Men i al hemmelighed var det lykkedes Jennifer at arrangere en fest på en cubansk natklub i New York.

Efter hun havde løbet triatlon i Malibu, hoppede hun og fødselaren ombord på et fly under dække af, at de skulle fejre Katie Holmes' Broadway debut i New York.

- Jeg fatter ikke, at det lykkedes. Han var slet ikke mistænksom, og han blev fuldstændig chokeret, fortæller hun.

Det var et brag af en fest, hvor gæsterne blev underholdt af et salsaorkester og showgirls. Der blev skyllet mojitos og danset natten lang

Efter festen rejste Jennifer, fødselsdagsbarnet og parrets seks måneder gamle tvillinger, Max og Emme, til Sydeuropa, hvor de skal holde ferie i Grækenland og Italien.

Sponsoreret indhold