Hollywood9. november 2009

Jennifer Lopez: Sagsøger eksmanden for over 50 mio. kr.

Han vil lave en film om deres ægteskab inklusive private optagelser, og det synes hun bestemt ikke er fedt
Jennifer Lopez har tænkt sig at sagsøge sin eksmand, hvis han gør alvor af at lave en film om deres korte ægteskab
Jennifer Lopez har tænkt sig at sagsøge sin eksmand, hvis han gør alvor af at lave en film om deres korte ægteskab
 Foto: All Over

Hollywood-heartbreakeren Jennifer Lopez er godt gal i skralden.

Hendes eksmand, Ojani Noa, har tænkt sig at lave en film om deres ægteskab. Og det synes hun bestemt ikke er interessant.

Så hun har tænkt sig at slæbe ham i retten og lige trække 10 mio. dollars ud af ham. Det er over 50 mio. kr.

Lopez' vrede skyldes først og fremmest, at Noa har tænkt sig at bruge de mere end 11 timers videooptagelser, som de to angiveligt skulle have lavet sammen, da de var gift.

Nogle af optagelserne skulle endog vise Lopez meget lidt påklædt ikke mindst på parrets bryllupsrejse.
Parret blev gift i 1997, men blev skilt allerede året efter.

Jennifer Lopez er nu gift med sangeren Mark Anthony, men har i mellemtiden haft forhold til både Chris Judd og Ben Affleck.


Sponsoreret indhold